HVAD MÅ DE SOCIALE MYNDIGHEDER (IKKE)?

 
– af Carsten Agger

Tusinder af familier kommer hvert år frivilligt eller ufrivilligt i kontakt med den moderne udgave af børneværnet – de sociale myndigheder. Hvordan skal man forholde sig i den situation? Indebærer en kontakt med de sociale myndigheder en risiko for at få sine børn tvangsfjernet, og er det muligt at få reel hjælp fra de sociale myndigheder uden at underlægge sig en undergravende mistænkeliggørelse og kontrol? På baggrund af den politiske udvikling, studier af sagkundskaben og lovgivningen samt private erfaringer i en række konkrete sager finder Faklen her grund til at advare om nødvendige forholdsregler i forbindelse med enhver families eventuelle kontakt til de sociale myndigheder.

En børnefamilie kan grundlæggende komme i kontakt med det sociale system (repræsenteret ved kommunernes familieafdelinger) på to måder: Frivilligt, fordi de selv mener, at der er problemer, som kommunen kunne eller burde afhjælpe; eller ufrivilligt, fordi udenforstående (naboer, bekendte, familie, skole eller daginstitution) har opfattet familiens eller børnenes forhold som problematiske og derfor har givet de sociale myndigheder en underretning om deres opfattelse af familiens forhold.

Hvad må kommunen?

Den mest problematiske, for ikke at sige traumatiske, kontakt med de sociale myndigheder er naturligvis den ufrivillige, altså den, hvor kommunen af andre har fået underretning om, at familiens børn lever under forhold, der i den underrettendes øjne ikke er tilfredsstillende. Det skal bemærkes, at mens mange sådanne underretninger naturligvis drejer sig om børn i større eller mindre nød, kan de også meget ofte bygge på fordomme, løse iagttagelser og sladder i nabolaget eller børnehavens kaffestue. Samtidig benyttes i sådanne sager ikke egentlige beviser, men netop udtalelser indhentet fra diverse offentlige institutioner, som barnet eller børnene måtte være kommet i kontakt med. Forløbet i en sådan social sag vil ofte være:

1. Kommunens socialforvaltning modtager en underretning, hvorefter familien tildeles en sagsbehandler, som indkalder familiens voksne (dvs. forældrene) til et møde – enten i hjemmet eller på socialforvaltningen.
2. Under dette møde fremlægges den eller de underretninger, der har givet anledning til kontakten, familien præsenteres for sagsbehandlernes bekymring over dens indhold og udspørges om dens baggrund.
3. Sagsbehandleren udtaler, at det på baggrund af de fremkomne oplysninger er nødvendigt at foretage en undersøgelse af familiens forhold. I denne forbindelse beder sagsbehandleren om tilladelse til at indhente udtalelser om barnet og familien fra skole, daginstitutioner og andre personer (f.eks. skolepsykolog eller praktiserende læge), der måtte have været i kontakt med barnet. I undersøgelsen kan også indgå en psykologundersøgelse iværksat på socialforvaltningens initiativ, ligesom den kan omfatte en såkaldt social anamnese af forældrene; denne består først og fremmest i, at disse udspørges om deres barndom, opvækst og historie.
4. Når undersøgelsen (ideelt set) er afsluttet, kan familien tilbydes forskellige "hjælpeforanstaltninger", der skal afhjælpe de problemer, undersøgelsen måtte have afdækket.

Hvor langt har kommunen ret til at gå i en sådan situation? Det mest traumatiske for en familie, der på denne måde pludselig og uventet kommer i kontakt med myndighederne, er naturligvis frygten for, at kontakten og/eller undersøgelsen munder ud i anvendelsen af myndighedernes ultimative magtmiddel: Tvangsfjernelsen. I langt de fleste tilfælde er en sådan frygt ubegrundet; ganske vist er antallet af tvangsfjernelser steget voldsomt i de senere år, og ganske vist foregår disse ofte på et vilkårligt grundlag, således at såvel mange familier som sagkundskaben på området kan berette om ganske uforståelige beslutninger om tvangsanbringelse, men i langt, langt de fleste tilfælde vil sagsbehandlerne ikke have mulighed for at komme igennem med en beslutning om tvangsanbringelse, selv om de gerne ville.

I forbindelse med modtagelsen af selve underretningen kan kommunen indledningsvis forsøge at skaffe sig flere oplysninger ved f.eks. at kontakte skole eller daginstitution eller ved at komme på uanmeldt hjemmebesøg. Dette udgør ikke en egentlig undersøgelse, men må blot betegnes som en slags forundersøgelse. Den egentlige undersøgelse som beskrevet i § 50 i Lov om social service må kun iværksættes i forståelse med (dvs. med samtykke fra) forældrene eller eventuelt uden samtykke ved tvungen anbringelse på institution eller sygehus (hvilket naturligvis kun kan ske i meget alvorlige tilfælde).

Kommunen har notatpligt – det vil sige, at alle oplysninger, der kan have betydning for afgørelsen i en sag, skal indgå skriftligt i sagen, og kommunen skal give familien aktindsigt i alle sådanne oplysninger, hvis den bliver bedt om det.

Det mest bemærkelsesværdige ved en sådan undersøgelse er, at den sagsbehandler, der står for den, kun sjældent vil være interesseret i at se eller tale med de børn, hvis forhold skal undersøges.

Hvis familien indvilger i undersøgelsen, vil kommunen i stedet undersøge sagen ved at indhente udtalelser fra alle "professionelle", der er i kontakt med familiens børn. Dette vil i praksis sige, at sagsbehandleren retter en skriftlig henvendelse til børnenes børnehave, skole, fritidshjem osv. og beder om en skriftlig udtalelse om barnets funktion og trivsel i institutionen. Er barnet undersøgt af en skolepsykolog, vil de også ønske at rette henvendelse til skolepsykologen gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunen, ligesom de i mange tilfælde vil forlange, at barnet undersøges af en af deres egne psykologer. Bemærk, at undersøgelser efter § 50 skal foretages i forståelse med familien, skal udføres "så skånsomt, som forholdene tillader" og ikke må være "mere omfattende, end formålet tilsiger".

Når undersøgelsen er tilendebragt, skal kommunen og forældrene ideelt set nå frem til enighed om, hvilke "foranstaltninger" der er eller ikke er nødvendige for at afhjælpe familiens problemer. Det skal bemærkes, at udover tvangsanbringelse som beskrevet i § 58 og konsulentbistand efter punkt 1, 6 og 7 i § 52, stk. 3, skal foranstaltninger (hvad enten disse først og fremmest har karakter af hjælp eller kontrol) aftales i forståelse med familien; hvis myndighederne ikke kan bevise, at der er grundlag for en tvangsanbringelse, kan der ikke gennemtvinges andre foranstaltninger hen over hovedet på familien.

Faldgruber og forholdsregler

I hele dette forløb er der adskillige faldgruber, der har at gøre med den måde, hvorpå sociale myndigheder arbejder med og beskriver familier som "problemfamilier". Mens man som noget helt selvfølgeligt skulle forvente, at en myndighed, hvis erklærede mål er at hjælpe og støtte pressede familier (og eventuelt finde ud af, om de har at gøre med et af de helt ekstreme tilfælde, hvor familiens voksne ikke kan eller vil tage sig af børnene på betryggende vis), arbejder ud fra et forsøg på at forstå familiens situation og det pres, den eventuelt måtte være underlagt, under skyldig hensyntagen til og respekt for familiens egenart, kultur, integritet og generelle sociale situation, er virkeligheden ofte en ganske anden.

En familie, der vurderes at have brug for hjælp, beskrives ikke som mennesker på lige fod med sagsbehandleren, men som "sociale klienter". Vanskeligheder, der egentlig skyldes en families sociale problemer eller trængte situation, individualiseres og tages som et udtryk for forældrenes mangler og ikke for den umulige eller urimelige situation, de eventuelt befinder sig i. Dette indebærer, at et eventuelt behov for hjælp ikke beskrives og forklares i termer af den faktisk eksisterende sociale, emotionelle og praktiske situation; i stedet katalogiseres forældrenes eventuelle afvigelser fra almindeligt vedtagne normer for, hvordan man "bør" leve og være, og disse afvigelser udlægges som udslag af forældrenes utilstrækkelighed. Denne problematik behandles også i artiklen "Vilkårlige tvangsfjernelser" i Faklen nr. 13. Groft sagt vil familiens behov for praktisk eller pædagogisk hjælp eller støtte (eller, i yderste konsekvens, børnenes behov for at blive fjernet fra familien) blive beskrevet i termer af forældrenes sjuskethed, manglende begavelse, manglende evne til at forholde sig til deres børn og generelt uhensigtsmæssige opførsel.

Mener sagsbehandleren derfor at have fat i en sådan "problemfamilie", er det netop sådanne aspekter af de udtalelser, der måtte fremkomme, og familiens egne udtalelser, hun vil hæfte sig ved og anføre i sin journal eller i indstillinger til børne- og ungeudvalget.

Til de forskellige faser i en social sags forløb bør den familie, der ufrivilligt er havnet i de sociale myndigheders søgelys, derfor iagttage en række forholdsregler, der beskrives nedenfor.

Generelt om den første kontakt

Indkaldelsen til det første møde vil oftest være kortfattet og ikke indeholde nogen reference til de forhold, der omtales i den modtagne underretning. Kommer underretningen fra skole eller daginstitution, vil familien oftest være blevet varskoet om dette og vil måske have fået en kopi af underretningen. Kommer den f.eks. fra familie eller naboer, vil dette stort set aldrig være tilfældet.

• Gå ikke uforberedt til dette eller noget andet møde – sørg for at modtage kopier af underretningen og af alle relevante papirer (herunder journal) forud for alle møder.

• Såfremt underretningen indeholder urigtige oplysninger, der er belastende for familien, er det nødvendigt at imødegå disse urigtige oplysninger; dette gøres bedst ved et brev til forvaltningen, der omhyggeligt gør opmærksom på de fejl, der måtte være i underretningen.

Som sagt kan en underretning om problemer hos dine børn være præget af fordomme, sladder eller upræcise og muligvis krænkende gisninger om familiens forhold. På denne baggrund kan det være fristende helt at afvise enhver diskussion af dens indhold med myndighederne. Dette er imidlertid en dårlig idé, eftersom socialforvaltningen ikke vil acceptere et sådant afslag, men tværtimod vil betragte og behandle en sådan "manglende samarbejdsvilje" som et problem i sig selv.

• Afvis ikke kommunens henvendelse eller mødeindkaldelse, men sørg i stedet for at imødegå alle urigtige oplysninger så overbevisende og effektivt som muligt. Indkaldes mødet (som det ofte er tilfældet) med meget kort varsel og uden nogen oplysninger om underretningens indhold, bør du få det udsat.

I de sociale myndigheders indgriben ligger en mistænkeliggørelse af forældrenes evne til at passe deres egne børn, der på mange familier virker intimiderende, skræmmende og grænseoverskridende. Mange vil derfor i denne situation være både bange og vrede ved møder med repræsentanter for socialforvaltningen. Samtidig er der virkelig grund til at være på vagt, eftersom man som sagt ikke kan være sikker på, at ens udtalelser eller mødets forløb vil blive gengivet korrekt i journalen.

• Vær som udgangspunkt altid venlig og saglig ved al kontakt med kommunens repræsentanter. Tilbagevis alle urigtige påstande eller beskyldninger bestemt, gerne skarpt, men altid venligt. Alle ukontrollerede udbrud af vrede eller personlige angreb mod sagsbehandleren kan fortolkes som mangel på samarbejdsvilje eller som et udtryk for din generelle uegnethed som forælder.

• Sørg så vidt muligt for, at du selv eller din bisidder tager notater til alle møder. Sørg for løbende at få tilsendt sagsjournalen og lav egne referater af møder, som du ikke mener er gengivet korrekt.

• Gå aldrig alene til et møde med sagsbehandleren, hvis du er den mindste smule utryg ved situationen eller ved kommunens hensigter. Tag i stedet en god ven eller bekendt med som bisidder, både som moralsk støtte og vidne.

Hvis du er tryg ved situationen, fordi du eventuelt selv har henvendt dig om mulighed for hjælp eller er sikker på, at myndighederne ikke nærer en mistanke, der vil kunne få dem til at presse dig til uønskede "foranstaltninger" eller true med tvangsindgreb, kan det på den anden side være en god idé at signalere dette ved at møde alene.

Undersøgelsen

Hvis socialforvaltningen ønsker at gennemføre en undersøgelse af dine børns forhold efter servicelovens § 50, skal du være opmærksom på, at den kun kan gennemføres i forståelse med familien. Ønsker du ikke undersøgelsen gennemført, kan de ikke umiddelbart gennemtvinge den, medmindre de har modtaget en underretning, der er graverende nok til, at undersøgelsen kan gennemføres ved anbringelse på institution eller sygehus. Det er imidlertid ikke nogen god idé at afvise at få en sådan undersøgelse gennemført, da myndighederne opfatter manglende vilje til at samarbejde med dem som et tegn på, at familien har noget at "skjule".

Erfaringsmæssigt er det til gengæld et tilbagevendende problem i sociale sager, at sagsbehandleren ikke oplyser om sine hensigter eller om, hvor omfattende en undersøgelse af familiens forhold, der ønskes; et første krav om tilladelse til at indhente udtalelser om børnene suppleres ofte yderligere med krav om psykologundersøgelser og flere udtalelser. Familien vil opleve dette som en endeløs række af mødeindkaldelser og udtalelser med en stadig stigende mistænkeliggørelse af deres forældreevne.

Undersøgelsen trækker hermed i langdrag og når i mange tilfælde aldrig så langt i løbet af måneder eller år, at den kan anses for afsluttet.

• Sørg for fra starten at få en klar aftale om undersøgelsens omfang og varighed og hold herefter sagsbehandleren fast på denne aftale.

• Sørg for altid at have fået kopier af alle udtalelser og undersøgelsesrapporter, før du deltager i et møde, hvor de skal diskuteres. Sørg i det hele taget for, at du er klar over formålet med hvert enkelt møde med socialforvaltningen, før det afholdes. Sagsbehandleren vil ofte ikke gøre dette særlig klart i mødeindkaldelsen og kan forsøge at benytte sig af din uvidenhed og manglende forberedelse til at styre mødets forløb og konklusioner i alle detaljer.

• Sæt dig nøje ind i alle love og regler på området – dette gælder især reglerne om børn og unge i lov om social service og Socialministeriets vejledning om disse regler. Love og vejledninger kan fås på biblioteket eller findes på Internettet under www.retsinfo.dk.

Udtalelserne fra skole og daginstitution vil have en ordlyd, der er fuldstændig afhængig af personalets opfattelse af og samarbejde med dig og dit barn. Har du et godt samarbejde med dem, vil udtalelsen formentlig være positiv. Er samarbejdet mindre godt, risikerer du, at personalet nærer en række fordomme om dig og dine familieforhold, som vil komme til udtryk i udtalelsen.

Når en institution bedes om sådanne udtalelser, indtræffer desuden ofte en slags negativ "kaskadeeffekt": Det er ikke sikkert, at personalet har tænkt særligt over, at der skulle være problemer med netop dit barn eller forholdene i netop din familie, men det faktum, at de bliver bedt om en udtalelse, får dem til at frygte, at der kunne være det. Pædagogerne kan derfor reagere ved pligtopfyldende at skrive en underretning med et fokus, der i den situation, hvor oplysningerne skal indgå i en social sag og ikke i den daglige omgang med barnet, let bliver overdrevet på de problemer, barnet (som alle børn) faktisk har, gerne suppleret med gisninger om, hvilke (dårlige) forhold i familien, der kunne tænkes at være årsag til disse problemer. Sådanne udtalelser vil ofte være præget af standardvendinger som, at barnet "mangler forudsigelighed i hverdagen", eller at familien "har brug for hjælp til at strukturere hverdagen". Forældrene risikerer derfor, at udtalelserne forekommer urimeligt negative og rummer antagelser og gisninger om familiens forhold, som lærerne eller pædagogerne strengt taget ikke har noget grundlag for at fremsætte. Dette gælder naturligvis især, hvis disse af en eller anden grund i forvejen ser skævt til barnet eller familien eller blot ikke hidtil har haft nogen særlig kontakt til denne.

Et par forholdsregler i denne forbindelse er:

• Henvend dig gerne selv til barnets klasselærer eller børnehavepædagog og gør opmærksom på, at de vil blive bedt om en udtalelse til de sociale myndigheder; foreslå eventuelt at holde et møde, hvor du kan tale med dem om deres syn på barnet og bed om at få en kopi af udtalelsen, når den foreligger.

• Hvis du er uenig i udtalelsernes ordlyd og mener, at de indeholder urigtige oplysninger, bør du skrive en tilbagevisning af de ting, du finder urimelige, og sende den til socialforvaltningen. Alle skriftlige henvendelser fra dig til forvaltningen skal indgå i sagen og tages i betragtning ved en eventuel afgørelse.

En "kaskadeeffekt" som beskrevet for udtalelser fra skole, daginstitution eller andre offentlige institutioner, dit barn måtte have været i kontakt med, gør sig også gældende for psykologundersøgelser, især hvis de foretages af kommunens eller amtets egne psykologer. Dette skyldes, at disse psykologer altid præsenteres for børn, som formodes at have store problemer i deres liv eller dagligdag. Psykologen vil under disse omstændigheder ofte være forudindtaget, således at han eller hun ikke ser det som sin opgave at finde ud af, om der er noget galt med barnet, men hvad der er galt og på hvilken måde, dette kan være relateret til familiens liv. Det vil derfor altid være bedre, hvis barnet undersøges af en psykolog, som ikke har nogen forhåndsviden om sagen, og som ikke står i et afhængighedsforhold til kommunen.

• Hvis kommunen forlanger en psykologundersøgelse af dig eller dit barn, er det bedst at sørge for, at denne undersøgelse ikke foretages af kommunens egne psykologer, men af en uvildig, gerne privatpraktiserende, klinisk psykolog, som du selv finder frem til. Tilbyd om muligt selv at betale for en sådan undersøgelse; bemærk dog, at i de fleste tilfælde vil kommunen både være forpligtet til at efterkomme dit ønske og betale for undersøgelsen.

Konklusion på undersøgelsen/hjælpeforanstaltninger

Som sagt bør du fra starten sørge for, at undersøgelsen afgrænses i både omfang og tid, da du i modsat fald risikerer, at sagsbehandleren lige skal have lavet en undersøgelse til, lige vil tale med dig en ekstra gang osv., i et langvarigt og opslidende forløb. Når undersøgelsen er tilendebragt, skal sagsbehandleren ifølge loven finde ud af, hvilke "hjælpeforanstaltninger", der vil kunne afhjælpe de problemer, undersøgelsen måtte eller ikke måtte have afdækket.

Hvis du selv mener, at hjælp fra kommunen kunne lette din hverdag, skal du tænke nøje over præcis hvad og i hvilket omfang, du har brug for det, og bede om dette, samtidig med at du forklarer, hvordan og hvorfor det vil forbedre dine børns situation. Vær opmærksom på, at du ved at acceptere sådanne foranstaltninger til en vis grad risikerer at "blåstemple" sagsbehandlerens opfattelse af din familie som en "problemfamilie".

Hvis det på den anden side er fremgået af undersøgelsen, at du eller dit barn har problemer, som du på den ene side erkender, men på den anden side helst selv vil løse (eventuelt med støtte fra familie eller venner, hvis dette kommer på tale), kan du gøre rede for, hvad du har tænkt dig at gøre for at løse dem.

Mange kommuner har et meget snævert "repertoire" af hjælpetilbud, som ofte lige så meget har karakter af overvågning af familien som egentlig hjælp. Hvis du selv mener at have brug for noget, som ikke indgår i deres repertoire, skal du være opmærksom på, at kommunen har pligt til så vidt muligt at aftale hjælpens indhold i forståelse med familien; nok så stor forvaltningsmæssig modvilje mod et utraditionelt forslag fra familiens side giver ikke kommunen ret til uden videre at afvise et sådant forslag.

Jo mere initiativ du viser for selv at løse dine børns problemer, og jo større overbevisning du kan fremlægge dine ideer med (og jo flere ressourcer du selv kan mobilisere, også til at klage over urimelige krav eller afslag fra myndighedernes side), jo større er sandsynligheden for, at du kan overtale sagsbehandleren til at hjælpe familien på dine egne betingelser, og for at du ikke påtvinges "hjælpeforanstaltninger", der mere har funktion af slet skjult overvågning og kontrol, end de egentlig hjælper.

Hvis du derimod ikke mener, at du eller dine børn har problemer, som I kunne få løst ved kommunens hjælp, må du sige dét og afvise eventuelle tilbud om hjælpeforanstaltninger. Hvis sagsbehandleren er meget uenig heri, kan vedkommende rasle med sablen og eventuelt true med, at så må man fortsætte undersøgelserne, fordi man ikke finder det godtgjort, at der ikke er sådanne problemer; eller direkte true med at indstille til en tvangsfjernelse – såkaldt "frivillig tvang", idet familien presses til at acceptere en foranstaltning af frygt for ellers at risikere en tvangsfjernelse.

Dette gælder også, hvis man selv henvender sig til de sociale myndigheder, fordi man føler sig trængt og ønsker hjælp til at klare tingene. Hanne Reintoft beskriver i sin bog Træd varsomt (Hans Reitzels Forlag, 1998) reglerne om hjælp til børn og unge som "en retspolitisk dybt kritisabel gråzone, hvor et trængt og belastet forældrepar i god tro kan fortsætte med at betro deres sagsbehandler deres trængsler, mens samme sagsbehandler i det skjulte ’bygger en børnesag op’. Når rædselsslagne forældre bliver klar over, at det, de troede var service, umærkeligt er slået over i tvang – unægtelig en kvalitativ ændring af et samarbejde – reageres ofte med dyb rædsel og skuffelse, men også med en vrede, der stort set udelukker ethvert tilløb til videre samarbejde omkring det truede barn." (s. 87).

• Konsulter en advokat i sådanne tilfælde; du kan kun få beskikket en advokat, hvis der faktisk foreligger en indstilling om anbringelse til kommunens børne- og ungeudvalg, så du kan eventuelt blive nødt til selv at betale for advokatens hjælp. Det er også muligt at kontakte Mødrehjælpen af 1983, hvis advokater og socialrådgivere kan tilbyde uafhængig rådgivning og eventuelt gå ind i sagen på dine vegne.

Carsten K. Agger

Forløbet af en social sag som beskrevet i Lov om social service:

§ 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

(...)

§ 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 9 og § 51.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller den unges

1) udvikling og adfærd,

2) familieforhold,

3) skoleforhold,

4) sundhedsforhold,

5) fritidsforhold og venskaber og

6) andre relevante forhold.

(...)

Stk. 5. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigt gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader.

Stk. 6. Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.

§ 51. Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og unge-udvalgets afgørelse.

Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

(...)

§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog § 56. En afgørelse efter stk. 3, nr. 8, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2. Medmindre særlige forhold gør sig gældende, kan støtte kun iværksættes efter gennemførelse af en undersøgelse, jf. § 50 eller § 51. Kommunalbestyrelsen skal altid vælge den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse de problemer, der er afdækket gennem undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

1) Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold. Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende.

2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.

4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 4 og 5, eller i et botilbud, jf. § 107 eller § 144.

5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 2, 4 og 5.

6) Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller den unge.

7) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien.

8) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

9) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.

10) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter stk. 3 og yde økonomisk støtte, hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter stk. 3. Støtten kan ydes, når forældremyndighedens indehaver ikke selv har midler dertil. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 7 eller 10, og stk. 4 og 5, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.

(...)

§ 58. Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af

1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,

2) vold eller andre alvorlige overgreb,

3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller

4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,

kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.

(...)

§ 140. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter § 52, § 58 eller § 76. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan.

Stk. 2. For unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, og for den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.

Stk. 3. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 3, senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet.

Stk. 5. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal bygge på de undersøgelser, der er gennemført, jf. § 50, og opstille mål og delmål i forhold til barnets eller den unges

1) udvikling og adfærd,

2) familieforhold,

3) skoleforhold,

4) sundhedsforhold,

5) fritid og venskaber og

6) andre relevante forhold.

Stk. 6. En handleplan skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, og § 58, skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.

Stk. 7. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældrene at udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.

Oprindelig bragt i Faklen nr. 20, 2001

Opdateret til den senest gældende lovgivning januar 2010, med tak for hjælpen til Tvangsanbragt.dk.

[ agger, Fri 22 Jan, :13:09: /artikler/politik] - 36 kommentar(er) - link

Kommentarer:

sandra69 skrev: 11/03/2007 06:55:12 en rigtig gode side med en masse nyttige oplysning. jeg har bedt kommunen om hjælp i over 2år for jeg mener min søn er adhd. jeg har kæmpet en kamp for at få noget hjælp og da jeg var til en konference i jan fik jeg at vide at det var bedste for ham at blive anbragt uden for hjemmet!!!!! Man gøre alt for at hjælpe sit barn, ser han har udviklingsproblemer, impulsivt, hurtig afledt af i sin lege, og hvad sker der.... En anbringelser uden for hjemmet får jeg at vide.. Tak for en rigtig gode side. Jeg har lært en masse og er mere forberedt end jeg var igår.. Min tillid til kommunen ligger på et meget lavt sted. Men jeg kæmper min kamp, min søn bliver boende hos mig Lilli skrev: 12/09/2007 07:26:54 Jeg siger også tak for en god side,har først lige fået kendskab til den Og lig med sandra69,er min tiltro til det offentlige,så lille bitte,ja vel nærmest som et . punktum Jeg har en pige,som jeg mente at der var noget med,næsten lige fra hun blev født,da hun er omkring tre år,havde hun næsten ingen sprog,var overvægtig + andre ting,hun kommer på taleinstitut,der er tilknyttet børnelæge,og så ruller møllen.Vi bliver henvist til undersøgelse på hospitalet,og der er en anden læge,Som stiller en noget så rar dianose,Der er intet i vejen med barnet,Det er hendes velmenede enlige moder og bla,bla Hun er nu 20 år,og kampene har været mange og lange,er det stadigvæk.Har også ofte fået at vide,når jeg har søgt:så kan hun ligeså godt være anbragt Jo,hjælpen i systemet er ikke til at tage fejl af,og min datter bliver også hos mig,så længe hun selv ønsker det, hun er kommet langt,er en af danmarks bedste handicap svømmere,træner på raskhold 6x2 timer,pr uge og dette har hun nu gjort siden 99,og hun er bare stolt,MEN vi kan ikke få den fornødne hjælp dertil,jo,dengang hun bare var i handicap regi,så blev hun dygtig(dette må man jo ikke,=janteloven),og vupsi,væk blev tilskuddet,De kalder det for Elite svømning,selvom hun intet tilskud får fra team danmark Nå,men,for at gøre en laaang historie fra virklighedens verden lille,Så er enden blevet:kommunen forsøger at umyndiggøre mig i forhold til hende,og dette bag vores ryg Men jeg kæmper endnu,og agter at blive ved,da hun ikke skal være taberen i dette syge system,hvor magtbegærlige folk er ansat venlig hilsen Lilli ps:fortsæt din kamp sandra hanne skrev: 14/12/2007 18:50:23 tak for en god side.tja føler mig lidt dum,regnede med hjælp fra kommunen i forbindelse med at min søn havde et stofmisbrug,der gik år før kommunen "hjalp" og den hjælp blev a fjerne mine tvillinger på nu 5år,de kunne komme hjem når min store dreng flyttede,igen ingen hjælp til bolig eller noget,det står jeg også alene med,ingen støtte til ham selv om han har taget skade af stofferne... nu er han så flyttet,og de "små" er ikk kommet hjem selv om jeg har overholdt mit,tør ikk bare tage dem hjem a frygt for at de så bliver tvangsfjernet,for sagsbehandleren kan ikk lide mig.men kæmper for drengene,for har kun flotte udtalser fra børnehaven osv.. og efter a havde læst denne side er jeg blevet bedre rustet...de skal hjem igen..hilsen Hanne ps:fortsæt jeres kamp sandra og lilli Sülo skrev: 04/04/2008 04:53:15 hej ... jeg vil gerne spørge om i kan tage et barn som virker vred og udadreagerende ? Håber i gider at svare ... Carsten Agger skrev: 04/04/2008 05:19:12 Sülo: Kan desværre ikke tilbyde anden hjælp end rådgivningen i teksten herover; hvis du har et barn, der virker vred og udadreagerende og du har brug for hjælp til det, er der ikke andet at gøre end at tage fat i de professionelle, der er at tage fat på, der hvor du bor, alternativt til et privat foretagende som f.eks. Familielaboratoriet: http://www.familielaboratoriet.dk/ Det er desværre ikke altid let at få kontakt med den hjælp, der er brug for, i sådanne tilfælde. rebekka skrev: 27/08/2008 06:40:53 lov & ret jeg har mit barn 1 anbringer udenfor hjemmet. barn 1 har vær anbringer i 2år nu er jeg gravid og kommune vil os anbringer barn 2 kan kommune det når det er går 2år og jeg er sammen med far. og han er ikke far til barn 1. hvor kan vi får hjælp ???? anonym skrev: 28/11/2008 07:37:09 gider kummunen gøre noget ud af tingene hvis man fylder 18 om blot 3 mrd? gider de så overføre en til en anden familie? eller plejehjem, eller whatever? Carsten Agger skrev: 28/11/2008 07:42:47 Hvis situationen er meget akut, så måske - hvis du har brug for det er det i hvert fald umagen værd at prøve. Men du er nødt til at gøre klart, hvor meget det haster. Men i alle tilfælde er det bedste måske så, at du simpelt hen flytter hjemmefra og får din egen lejlighed/værelse, med eller uden kommunens hjælp. Men oftest er den unge jo så næsten myndig, og man vil vel oftest vente på at det sker, så den unge selv kan bestemme, hvad han/hun vil. Vægten skrev: 20/07/2009 11:26:43 Hejsa og tak for en god side. Jeg er en ung kvinde på 27. Jeg gik ned med stress sidste år på baggrund af, at min far og søster blev psykisk syg da jeg var 16 år gammel. De lider af skizofreni og jeg er heldigvis blevet undersøgt og fejler ikke det samme, jeg skal bare have bebrejdet min familie situation. Jeg går nu sygemeldt og venter på revalidering fra kommunen. Men ja min rådgiver er heller ikke til at hugge og stikke i. Hun mener ikke jeg skal have omsorgsfuld job, på baggrund af mine familie forhold. Så jeg er blevet nægtet at arbejde i en børnehave, selvom jeg har gode anbefalinger og været i flere praktik forløb. Min søster har fået sine to børn anbragt uden for hjemmet, fordi hun er meget alvorligt psykisk syg. Jeg ønsker snart selv at blive gravid, da jeg elsker børn, men efter alt jeg har læst på denne side, ja så er jeg sgu blevet bange for, at få børn fordi min søsters situation har påvirket mig og også fordi jeg nu ved, at kommunen ikke vil lytte. Men det kan sgu da heller ikke passe, at man ikke kan få børn, fordi man selv har været i en "udsat" familie. Jeg er så bange for, at min sygemelding med stress, kan blive brugt imod mig senere livet til at vurdere, at jeg er en dårlig mor. Jeg er ved at brække mig over systemet... En ting er sikker, jeg ved hvor vigtig omsorg og kærlighed er, da jeg selv har manglet det og jeg kunne aldrig drømme om at sætte børn i verden uden at give dem det bedste. Men mon kommunen nogensinde vil syntes det er godt nok .... Anna Balsgaard skrev: 14/01/2010 21:09:34 14 årig dreng vil hjem. Han sultestrejker, og er indlagt på psykiatrisk nu. Kan I ikke hjælpe ham ? http://www.facebook.com/group.php?v=info&gid=404995605023 Andersen skrev: 09/03/2010 06:33:13 Syntes at det er noget galt i dk.Har selv kæmpet 3 år sammen med datter og svigersøn på at få vors barnbarn hjem. Vi søgte netværk, men blev svinet til, vidste ikke at plejemoren have en til at sætte på kontoret vi søgte netværk ved.Vors datter moren til den lille er den ældste af 6 børn.De 2 små måtte skifte skole, skolen skulle sende noget til netværk kontoret. Blev totalt chokkert, da vi fik at vide hvad skolen have skrevet, fløj ned på skolen,de have fået order til at skrive noget af kommunen vel ikke svineri, vi var også for gamle til vors barnbarn. De 2 små flygttede skole og nu kommer der kun ros og pæne ting,Ligesom der gjorde på den gamle skole indtil vi søgte netværk til vors barnbarn,nu venter vors datter nr.2 ved et udheld og har først opdaget det nu (for sent)fjerner de også den. Kan vi adoptere den lille, Det er hårdt for familie/ slægten dette.Vi har penge og plads til den lille også hende vi stadig kæmper for.Det er jo vors datters barn og vors barnbarn.Børn bliver tvangsfjernet fra gamledages familier hvor slægt og familiens fældsskab er det vigtigske.Men der hvor børn lider er de ikke hurtige til at tvangsfjerne.Hvors datter boer kun 1min. fra os vi kan vinke til hinanden.Vi boer i min slægtsejendom og den lille er 4 genation.Forstår ikke hvad de har gang i.Hilsen en bedstemor som elsker sit barnbarn højt. den for tvivlende skrev: 26/03/2010 20:27:29 Hej jeg har fået anbragt mine drenge efter en § 58. Jeg har virkelig brug for hjælp. Sagen skal for B og U indenfor den næste mdr. Jeg har læst et sted inde på nettet at en sagsbehandler skal have en diplomuddannelse før denne må lave en § 50. Samt at det må ikke være en sagsbehandler der laver denne § 50. Hvad er sandt og ikke sandt. Grunden til jeg spørger er fordi den sagsbehandler der bestemte at der skulle laves en § 58 er en jeg har kendt som barn og har ikke været særlig sød ved hende. Jeg har været udsat for så mange ubehagelige ting efter mine drenge blev fjernet. Har været igennem en forældreevneundersøgelse som kun tog 5 timer fordelt på 3 mdr. af en psykolog fra kommunen ikke en uvillig som jeg havde bedt om. Jeg har hørt fra sagsbehandleren at de ikke skal rette sig efter det ankestyrelsen har pålagt dem, da det er op til hende om er grundlag nok til at udfører det pålagte. Jeg ser hvordan min nu 6 årig søn får det værre og værre. Inden han blev fjernet var han som sagbehandleren selv sagde en glad, normal, velfungerende 4 årig dreng. Nu er han aggersiv, indadvendt og meget voldsom i hans sprog. Han har intet smil tilbage i hans øjne. Min nu 9 årig søn får det også værre og værre fordi han er fejl anbragt. Han er også blevet mere og mere aggersiv og volsom. Men hver eneste gang man spørger sagsbehandleren om hvornår de de har tænkt sig at få ham børnepsykiatisk som ankestyrelsen har pålagt dem siger de....Det tænker vi ikke at det er der hans problemer ligger. Nej for de holder fast i psykologens " steen basse" udtalelser "opvæskbetinget problem". Når man så påpeger at infantil autisme viser samme symtoper siger de igen at de bliver nød til at forholde sig til psykologens udtalelser. Hvad skal jeg forholde mig til fordi nogen siger 1 og jeg læser noget andet. Jeg kan både se og mærke mine drenge lider under dette som jeg kalder et ufrivillig helvede den for tvivlende skrev: 26/03/2010 20:45:18 Hej jeg har fået anbragt mine drenge efter en § 58. Jeg har virkelig brug for hjælp. Sagen skal for B og U indenfor den næste mdr. Jeg har læst et sted inde på nettet at en sagsbehandler skal have en diplomuddannelse før denne må lave en § 50. Samt at det må ikke være en sagsbehandler der laver denne § 50. Hvad er sandt og ikke sandt. Grunden til jeg spørger er fordi den sagsbehandler der bestemte at der skulle laves en § 58 er en jeg har kendt som barn og har ikke været særlig sød ved hende. Jeg har været udsat for så mange ubehagelige ting efter mine drenge blev fjernet. Har været igennem en forældreevneundersøgelse som kun tog 5 timer fordelt på 3 mdr. af en psykolog fra kommunen ikke en uvillig som jeg havde bedt om. Jeg har hørt fra sagsbehandleren at de ikke skal rette sig efter det ankestyrelsen har pålagt dem, da det er op til hende om er grundlag nok til at udfører det pålagte. Jeg ser hvordan min nu 6 årig søn får det værre og værre. Inden han blev fjernet var han som sagbehandleren selv sagde en glad, normal, velfungerende 4 årig dreng. Nu er han aggersiv, indadvendt og meget voldsom i hans sprog. Han har intet smil tilbage i hans øjne. Min nu 9 årig søn får det også værre og værre fordi han er fejl anbragt. Han er også blevet mere og mere aggersiv og volsom. Men hver eneste gang man spørger sagsbehandleren om hvornår de de har tænkt sig at få ham børnepsykiatisk som ankestyrelsen har pålagt dem siger de....Det tænker vi ikke at det er der hans problemer ligger. Nej for de holder fast i psykologens " steen basse" udtalelser "opvæskbetinget problem". Når man så påpeger at infantil autisme viser samme symtoper siger de igen at de bliver nød til at forholde sig til psykologens udtalelser. Hvad skal jeg forholde mig til fordi nogen siger 1 og jeg læser noget andet. Jeg kan både se og mærke mine drenge lider under dette som jeg kalder et ufrivillig helvede Henrik Bach skrev: 27/05/2010 15:32:00 En ting jeg vil gøre klart for alle: Alle afgørelser som angår at et eller flere børn skal fjernes fra forældremyndigshaveren(e) (om så det er et minut) skal igennem børne- og unge-udvalget i kommunen. D.v.s., at man har ret til gratis advokat-hjælp. Så tag kontakt, så hurtigt som muligt, til en advokat, som har forstand på disse sager. Vedkommende kan hurtigt fortælle dig om du har ret, hvilket du naturligvis har, til gratis advokat-hjælp og hjælpe dig videre. christina semstad skrev: 21/10/2010 10:28:26 det er godt nok tydeligt carsten agger ikke aner hvad han snakker om :-/ der skal simpelthen så meget til før kommunen fjerner et barn, det er både dyrt og dybt traumatisk for et barn derfor blir der undersøgt i hoved og r.. desværre blir der taget for store hensyn til forældrene som loven er nu der går for længe før der blir skredet ind. det blir en fornøjelse med den ny reform der kommer 1. januar 2011 = Barnets reform læg mærke til den ikke hedder forældrenes reform...mvh. en socialrådgiverstuderende der vil være der 100 % for børnene og disses familier. Carsten Agger skrev: 22/10/2010 03:23:26 Hej Christina, Jeg tror desværre nok, jeg ved, hvad jeg taler om. Der er jo sådan set ikke noget til hinder for, at vi begge har ret: Systemet kan udgøre en alvorlig trussel mod familiers retssikkerhed på grund af den behandling, jeg beskriver i min artikel, samtidig med, at det ikke giver nogen ordentlig beskyttelse af de udsatte børn, det skulle tage vare på, fordi det arbejder alt for langsommeligt. Og fordi det generelt FUNGERER DÅRLIGT. Vi kan sige, at det ikke er de "rigtige" familier, der kommer mest i klemme i systemet - for dem, som sagsbehandlerne mistror mest, er dem, der ikke kan finde ud af at kommunikere med dem, ikke nødvendigvis dem, hvis børn har størst problemer. I øvrigt er det næsten altid forkert at opfatte børnenes og forældrenes interesser som modsatte. Men mere interessant, og apropos systemet, som fungerer dårligt: Læs Tine Egelunds bog "Beskyttelse af Barndommen". Og husk, hvad der står, og gå ikke ud og gør ligeså, når du får arbejde som socialrådgiver. Carsten Agger skrev: 22/10/2010 04:05:34 I øvrigt synes jeg, det er rigtig godt, at du vil være der 100% for børnene og deres familier. Bliv ved med det! Men læs alligevel "Beskyttelse af barndommen". I øvrigt er det mit indtryk, at rigtig mange socialrådgivere er både dygtige og engagerede. Problemet er mere strukturelt end det er et spørgsmål om ond vilje. christina k skrev: 23/01/2011 06:00:26 Hvad gør man hvis kommunen har fjernet børnene og nægte at betale for den gratis advokat som man var berettiget til? Carsten Agger skrev: 23/01/2011 06:51:29 Klager, til Den Sociale Ankestyrelse (hvis det stadig hedder det). Det kan desværre tage noget tid. Christina k. skrev: 24/01/2011 12:28:37 Jeg har læst at § 50 hvor der laves en forældreundersøgelse men går § 50 som handler om barnet og barnet behov kontaktperson eller hvad man finder frem til ikke lidt det samme. Eller er der 2 §50 og må man selv vælge psykologen jeg kan nemlig ikke finde det nogen steder. Og tak for en god side. Anne-Brith skrev: 06/10/2011 13:11:14 Hej. Efter den nye Servicelov har kommunen ret til at indhente en skoleudtalelse uden forældrenes samtykke. Er der nogen veje at omgå denne regel, hvis forældrene selv har foretaget afhjælpende foranstaltninger på barnets vanskelighed og afviser denne indhentning, fordi tilliden til skole/lærere ikke er til stede? sylfeden skrev: 13/10/2011 02:24:29 Jeg står lige nu med sådan en paragraf 50 undersøgelse. Skolen "meldte mig" til kommunen da jeg kritiserede deres opførsel. Nu har jeg snart tæsket rundt i det her i et år. Idag snakker sagsbehandleren med mit barn (igen) uden hun har fortalt mig at hun kommer. Hun kommer da heller ikke her på adressen men taler med barnet på det lokale landsby center. Det sidste møde med barnet var et overraskende besøg på barnets skole, uden barnets bissider hvor hun prøvede at barnet til at sige at jeg skulle have råbt af lærerne og at barnet skulle have opsøgt dem og undskyldt for min opførsel. Idag kommer bisidderen trodsalt med det gør mig utryg at hun bare snupper barnet og "opfølger" uden forøvrigt at bede om lov eller så meget som informere mig om at hun kommer. Må hun egentligt snuppe barnet et par timer uden at informere eller bede om lov? Jeg håber i har et svar, det pres kommunen hælder ud over mig er simpelthen snart for hårdt og jeg er bange det meste af tiden. sylfeden skrev: 13/10/2011 03:05:25 Jeg står lige nu med sådan en paragraf 50 undersøgelse. Skolen "meldte mig" til kommunen da jeg kritiserede deres opførsel. Nu har jeg snart tæsket rundt i det her i et år. Idag snakker sagsbehandleren med mit barn (igen) uden hun har fortalt mig at hun kommer. Hun kommer da heller ikke her på adressen men taler med barnet på det lokale landsby center. Det sidste møde med barnet var et overraskende besøg på barnets skole, uden barnets bissider hvor hun prøvede at barnet til at sige at jeg skulle have råbt af lærerne og at barnet skulle have opsøgt dem og undskyldt for min opførsel. Idag kommer bisidderen trodsalt med det gør mig utryg at hun bare snupper barnet og "opfølger" uden forøvrigt at bede om lov eller så meget som informere mig om at hun kommer. Må hun egentligt snuppe barnet et par timer uden at informere eller bede om lov? Jeg håber i har et svar, det pres kommunen hælder ud over mig er simpelthen snart for hårdt og jeg er bange det meste af tiden. Carsten Agger skrev: 13/10/2011 13:21:12 Det korte svar er at nej, kommunen må ikke bare henvende sig til skolen og gennemføre samtaler uden dit samtale. Iflg. serviceloven skal deres undersøgelser ske i forståelse med familien, og det vil naturligvis også sige, at deres samtaler med barnet skal være efter aftale med dig. Lillemor skrev: 22/11/2011 15:51:24 Tusind tak for en god side=) Jeg kom hertil fordi jeg igår, ved uanmeldt hjemmebesøg, fik at vide at der er blevet lavet en underretning til de sociale myndigheder omkring min datters velbefindende og mig som mor. Bla. bliver der skrevet i underretningen at jeg lader mit barn passe ofte og af mange forskellige, at jeg bider mit barn, drikker meget, ryger meget, holder fester og har mange skiftende partnere i min datters tilstedeværelse. Fra A til Å en hel side med punkter der ikke er sande. Jeg er enlig mor, 23, og kommer fra en socialt belastet familie. Det er heldigvis lykkedes mig gennem megen hjælp i min ungdom at kommer videre i mit liv og lever nu et "helt normalt" liv. Da jeg blev gravid måtte jeg igennem mange møder og samtaler med div. instanser pga min opvækst og dens eventuelle effekt på mit barn og min evne som forælder. Jeg blev tilknyttet tidlig indsats sundhedsplejerske før min datters fødsel. Det gik heldigvis sådan at jeg da min datter var blevet født hurtigt (med sundhedsplejerskens støtte) kunne afvise alle tilbud om hjælp og støtte fra kommunens side og gik fra tidlig indsats til ganske alm. sundhedsplejerske tilbud. Min datter er nu 1½ år og igår fik jeg så afleveret denne underretning. Der står mange punkter der er lette at afkræfte, så som at samværet med hendes far skulle være uregelmæssigt og at jeg nogle gange har afleveret min datter hos ham i flere uger af gangen og andre gange ikke lader ham se hende. Det er heldigvis let at bevise ikke er sandt da hendes far og jeg har et enormt godt forhold til hinanden og han støtter mig 100% i denne sag. Jeg har været imødekommende, ud fra det princip at det er deres arbejde og heller de tjekker en gang for meget end en gang for lidt, så de har fået tilladelse til at hente udtalelser fra sundhedsplejerske, institution, egen læge og hvem de ellers har brug for at tale med. Jeg frygter på ingen måde disse udtalelser, da min sundhedsplejerske allerede er gået ind i kampen for at få det her overstået og at min datter er yderst velfungerende iflg. hendes vuggestue som jeg har et godt samarbejde med. Det jeg frygter er at jeg trods at jeg har bevist min egnethed som mor, vil komme til at "sidde i systemet" igen pga denne underretning. Jeg frygter at min datter, som jeg elsker højere end noget andet, vil blive påtvunget en mærkat som "datter af hende problem moderen". Jeg har arbejdet hårdt for at give min datter et stabil, sund, tryg og kærlig hjem at vokse op i. Og frygter self' også at det nu skal "trækkes gennem muderet". For slet ikke at snakke om min frygt for at blive påtvunget hjælp fra de sociale myndigheder som jeg hverken ønsker eller har brug for. Jeg har heldigvis et stærkt netværk der elsker min datter og jeg. Trods at denne underretning blev lavet "anonymt" så ved jeg hvem der har indgivet den. Den er et forsøg for at hævne sig, for at jeg har anmeldt min nabo's kæreste til politiet, flere gange, for at have tævet min nabo. Min nabo og jeg har været meget tætte før jeg fandt ud af at hun fik bank, hvorefter hendes mand forbød hende kontakt. Hun ved mange ting om min barndom som hun i denne underretning bruger for at stadfæste hendes "mistanker og bekymringer". Underretningen er sat op som "en bekymret venindne har ringet" og det er fandens svært at tilbage bevise. Jeg har lært fra dine side af at jeg nu skal bede om en handlingsplan og en tidsramme for denne udnersøgelse, men det virker som en ting der er meget let at bryde for en given social rådgiver. Og den social rådgiver der er tilknyttet min sag har tidligere været rådgiver for min mor engang for 15 år tilbage. Hun kan umuligt ikke være farvet af det. Hvad skal jeg gøre med den viden? Hvad ville den logiske fremgangsmåde for mig være her? Jeg håber oprigtigt at du kan hjælpe mig her. Mvh. Lillemor. Michael skrev: 20/12/2011 21:27:26 kan kommunen flyttede mit tvangsfjernet barn adr uden tilladelse fra sine forældre. Sabina skrev: 20/01/2012 14:09:37 Har forældre ret til at se kopi af udtalelse om barnet fra skolen,inden den bliver sendt til socialrådgiveren? Handikapcentret bad om udtalelse fra min søns skole og SFO, som led i §50 undersøgelsen. Jeg har modtaget kopi af udtale fra SFO, men ikke fra skolen. Men skolen har sendt den til Handikapcentret. Efter at jeg skrev til klasselærene og bedt om en kopi, sægde en af klasselærene at hun ikke havde en kopi, men at der er en på skolens kontorer så jeg får lov til at læse den når jeg kommer på skolen. Er det lovligt? winnie skrev: 13/02/2012 06:33:33 sagbehandler opforede min 15 årlig datter, til at hun bare skal stikke af ind til byen en lørdag aften,. selv om jeg har sagt nej til at hun skal tage til byen. så hun stak af ud af et vindue. og desværre blev jeg gal, og kom til at sige da sagbehandler , ringede, og spurgte om hun skulle finde min datter. efter at jeg havde kontakt politiet, og bedt om hjælp, fordi hun var stukken af. dumt sagde jeg ja. og tænkt 10 min efter ringede hun og sagde at hun var i god behold. og det var kl 23.30 efter at jeg havde ledt i 2 timer. . kan læse af det hun har haft skreven på nettet, at de havde aftalt at hvis hun ikke måtte tage ind i byen. skulle hun bare gør det , så vil de hjælpe hende. . og jeg som har stolet 100 % på dem, jeg skulle aldrig i min afmagt, . have sagt at de bare kunne finde et andet hjem til hende, hun pressede mig til det. ved at sige er det det jeg høre, skal jeg finde din datter. og jeg sagde ja. jeg var jo meget bekrymet for hvor hun var. . og ligeledes gal over at hun var taget ind til byen , når jeg havde bedt hende blive hjemme. andre der har oplevet lidt af det her. og hvad gør jeg nu. mette skrev: 13/02/2012 06:38:27 sagbehandler opforede min 15 årlig datter, til at hun bare skal stikke af ind til byen en lørdag aften,. selv om jeg har sagt nej til at hun skal tage til byen. så hun stak af ud af et vindue. og desværre blev jeg gal, og kom til at sige da sagbehandler , ringede, og spurgte om hun skulle finde min datter. efter at jeg havde kontakt politiet, og bedt om hjælp, fordi hun var stukken af. dumt sagde jeg ja. og tænkt 10 min efter ringede hun og sagde at hun var i god behold. og det var kl 23.30 efter at jeg havde ledt i 2 timer. . kan læse af det hun har haft skreven på nettet, at de havde aftalt at hvis hun ikke måtte tage ind i byen. skulle hun bare gør det , så vil de hjælpe hende. . og jeg som har stolet 100 % på dem, jeg skulle aldrig i min afmagt, . have sagt at de bare kunne finde et andet hjem til hende, hun pressede mig til det. ved at sige er det det jeg høre, skal jeg finde din datter. og jeg sagde ja. jeg var jo meget bekrymet for hvor hun var. . og ligeledes gal over at hun var taget ind til byen , når jeg havde bedt hende blive hjemme. andre der har oplevet lidt af det her. og hvad gør jeg nu. sonni christensen skrev: 08/03/2012 12:30:35 jeg kender en som har fået afslag af Tårnby kommune da hun står og skal bruge en akutt bolig da hun skal ude af sin lejlighed inden d.20/03-12. Kommunen har vidste siden januar at hun skulle flytte og så sent som i går ringede de fra kommunen og sagde at de kunne give hende og hendes børn et midlertidlig ophold på Amager hotel. i dag ringede de så igen og sagde hun var afvist. det skal også lige siges at Tårnby kommune havde "skrevet forkert i hendes papir" så det var derfor de ikke havde kontakte hende. Hvad kan hun gøre ?. Må man overhovde sende en mor og 2 børn på gaden når de har vidst længe at de skulle finde en bolig til hende. Hun er også skrevet op i en boligforening som akut. Claus A skrev: 29/03/2012 05:13:39 http://www.detsorteregister.info/registret/kommuner/kommune1.html http://www.facebook.com/#!/pages/Det-Sorte-Register/149362445177863 Retssikkerhed i Danmark. I Danmark ynder alle der har politisk interesse, offentlige personer, systemet samt folk der underligger sig det vi på tvivlsom basis kalder demokrati at ytre sig om at vi alle har retssikkerhed for at få en retfærdig behandling. Det store problem i Danmark i forhold til mange andre lande er imidlertid den at den enkelte borger ikke har retssikkerhed. Den retssikkerhed systemet påstås at have underligges det faktum at de forskellige instanser i det offentlige beskytter hinanden. Dette ses blandt andet ved at mere end 90% af de klager som gik fra borgere til klageinstanserne i Danmark blev pure afvist med forklaring om at ”ankenævnet finder ikke anlæg til at gøre videre i denne sag” eller ”det sociale nævn har truffet afgørelse om at kommunen i dit pågældende tilfælde har handlet i forhold til de gældende retningsliner” og bla. bla, med en mere detaljeret ligegyldig forklaring om hvilke paragraffer man dækker sig af med. Videre er der talrige eksempler på hvordan Politiet og Kommunen har fortrin ved de videre retslige afgørelser, hvor den enkelte border ikke er bedre stillet end ved de afgørelser der blev truffet under 2. verdenskrig af Hitlers udsendte. Dette er det store problem i Danmark, hvor det politiske system og mange af de mennesker som af en eller anden tilfældig grund bliver valgt til at administrere systemet og dens magt ikke er i stand til det. Det der i mine øjne i virkeligheden sker er primært 2 ting: 1. Kompetencer De fleste af de politikere og administrative medarbejdere som befinder sig på poster i det offentlige magter ikke personligt at varetage deres arbejde. Dette kan præciseres ved at det kræver en god balance mellem personlighed, faglig kompetence samt intelligens at finde det optimum som giver den enkelte borger den rette behandling i forhold til gældende regler. I det politiske system er der ikke mange der kan overskue de regler som er gældende på de forskellige områder. Dette betyder at man helt og holdent lægger store beslutninger ud til kommunerne vedrørende forhold som kommunerne ikke er i stand til at varetage. Da kommunernes ledelse ofte ikke er i stand til andre ting end at profilere sig udadtil, betyder det at de enkelte medarbejdere i kommunen skal varetage beslutninger som de på ingen måde er kompetente til. Dette er i højere grad et resultat af manglende ledelse end det er et resultat af den enkelte medarbejders manglende kompetence. 2. Magtsyge Begrebet ”magtsyg” er gammelkendt og mest anvendt i forbindelse med enkelte menneskers reaktion i private sammenhæng. Dette faktum ændrer ikke på at når magtsyge er en psykisk reaktion i mennesker vil den være der uanset om det er i private forhold eller situationen drejer sig om et professionelt erhverv. Der hvor det grimme i den forbindelse kommer ind er når magtsyge er til stede i personer som samtidigt ikke har de største kompetencer og som varetager beslutninger i en proces på andres bekostning. Dette opstår tilsyneladende i et utal af eksempler i det offentlige i dag på baggrund af blandt andet ovennævnte faktorer. Udslaget af dette er at sagsbehandlinger landet over bliver en personlig sag mellem den magtsyge ansatte og borgeren, hvor det i større grad handler om at få ret i stedet for at varetage processen på bedst mulig måde. I tillæg har vores ”demokratiske” samfund i højere grad taget en drejning, hvor denne magtsyge muterer opad i systemet. Forstået på den måde at alle forsøger at dække sig af således at ingen kan angribe de handlinger som foretages. I den forbindelse etableres et utal af unødvendige tiltag i sagsbehandlinger med det ene formål at sikre den enkelte medarbejder og med den konsekvens at borgere og børn dagligt lider i vores kære land. Når der i Danmark tales retssikkerhed er det i mange forskellige henseender tydeligt hvor retssikkerheden er til stede og hvor den ikke er til stede. Eksempelvis kan en tyv dømmes for at stjæle, en voldsmand dømmes for vold eller en fartsynder dømmes for overtrædelse af færdselsloven på baggrund af konkrete beviser for at dette er sket. Når det derimod kommer til det sociale område dømmes i mere end 85% af alle tilfælde på baggrund af bedst befindende hos en enkelt medarbejder eller to fra systemet. Hvis ikke borgeren makker ret i form af mange artede tiltag som udstiller borgeren eller på anden måde virker krænkende, føres det videre til retten som i løbet af et kort møde beslutter på baggrund af hvorledes den enkelte kommunale medarbejder tænker. Hertil skal nævnes at på det sociale område har retten i Danmark ingen beslutningskompetence omkring essentielle forhold vedrørende familien. Dette vil sige at det lokale udvalg som består af en politikker som ofte ikke har viden eller kompetence til at træffe beslutninger på området, en ansat fra kommunen samt et tredje medlem træffer endegyldige beslutninger om konkrete familiesager. Disse beslutninger kan have alvorlige konsekvenser for en familie, som i den sammenhæng står helt uden reaktionsmulighed. I sager hvor det er åbenlyst og bevisført at børn ikke kan bo hos deres mor eller far på grund af overgreb, stofmisbrug, alkohol problemer med videre er det jo godt at vi har nogle som kan hjælpe disse familier. I de sager hvor myndighederne på baggrund af magtsyge og manglende beviser laver indgreb i familierne er dette at ligestille med tidligere østeuropæiske forhold samt i adskillige sager helt på niveau med tyskerne under 2. verdenskrig. Ydermere skal det nævnes er det ofte er en enkelt formand i dette udvalg som alene træffer afgørelser der har indflydelse på hele familiers fremtid. Jeg kan kun komme i tanker om en person som tilegnede sig dette i de sidste 100 år – Hiltler! Det kan ikke være rigtigt at dette skal fortsætte…. Det siges fra socialmyndighederne at de er til for at hjælpe de borgere som har behov for hjælp. Sandheden er en helt anden. De borgere som myndigheder på baggrund af ovennævnte forhold udser sig, bliver placeret i en tvungen situation som ofte ødelægger de enkelte familier. Det værste i den situation er at der på dette område ikke eksisterer en mulighed for at en helt uvildig instans kontrollerer de enkelte personers beslutninger og bagvedliggende materiale for dette. Ydermere er der i Danmark på socialområdet ikke givet et eneste medhold med borgeren med den konsekvens at medarbejderen eller lederen i kommunen er blevet afskediget eller det på anden måde har haft en godtgjort konsekvens. Dette er yderst bemærkelsesværdigt da der i den private sektor ifølge statistikkerne for administrativt arbejde årligt sker ca. 2.500 afskedigelser på baggrund af fejlhåndteringer eller manglende kompetence. Det vidner om at vi er ved at få en tilstand hvor det er ren diktatur som foregår i den offentlige sektor på i det sociale område. For at dette område skal kunne fungere overhovedet skal der etableres store ændringer som tilgodeser de normale familier ro uden indblanding. Der er mange måder at genetablere retssikkerhed og ro i dette område på, men essentielt er det at varetagelsen af dette skal flyttes fra de eksisterende organer til andre uvildige og kompetente organer som konstant overvåges af uafhængige instanser. Magten skal så og sige brydes ned. Indtil der etableres store forandringer på dette område vil organisationer af større og større grupper til stadighed arbejde på at modsætte sig det diktatur som i højere og højere grad praktiseres i kommunerne landet over. Med venlig hilsen Claus W. Abrahamsen M.Sc, HD-O, Direktør Linda skrev: 05/04/2012 23:41:34 Hej Carsten... Uha, hvor jeg som Farmor kan genkende rigtig meget af det du skriver desværre :( Min søn og svigerdatter ligger pt. Store problemer med kommunen.. De kom ind i billedet, da min svigerdatter blev gravid i april sidste år.. Hun har haft en tidligere spiseforstyrrelser og gik derfor til kontrol.. Da hun blev gravid lavede sygehuset en indberetning til kommunen, da de har pligt til dette... Det var vi alle forstående overfor, da vi syntes at det var super at de var med på sidelinien, hvis der skulle blive behov for hjælp.. Problemet er bare at kommunen har kørt rundt med dem, og stillet urimelige krav.. Både i forhold til min søns arbejde og omkring deres mindre ombygning i deres hus... Deres ombygning SKULLE være færdig inden barnet kom... Skal lige sige at de netop fordi de ventede barn, ville lave nyt badeværelse og soveværelse i stueetagen.. Min søn og svigerdatter har samarbejdet med kommunen hele vejen igennem, og har på intet tidspunkt modsat sig noget... Men nu køre hele sagen udfra oplysninger, som kommunen har indhentet på dem, fra deres barndom... Og de tolker disse oplysninger på deres hent egen måde... Vi har gentagende gange gjort dem opmærksom på alle de urigtige oplysninger der er i sagen, men vi kan ikke komme igennem... Min søn boede for over 11 år siden hos sin far i 8mdr, der var han 14 et halvt år... Vi var blevet skilt efter et forhold af 16 års varighed og min søn har 4 søskende... Alle børnene er vokset op i et trygt og stabilt hjem, med kærlighed og omsorg. Da jeg blev vidne om at min søn ikke trivedes hos sin far, tog jeg kontakt til hans skole, som kunne bekræfte at han havde ændret sig... Jeg tog så selv kontakt til den kommune vi boede i på det tidspunkt, og gjorde opmærksom på min bekymring... Skolen bakkede mig op og jeg bad dem om en udtalelse.. Min søn gik på en kostskole, men som dagelev og han var rigtig glad for at gå der... Og han ytrede selv ønske om at komme til at gå der som kostelev.. Det arbejdede jeg så videre på, og fortalte i min bekymring til kommunen, at min søns far havde et mindre problem omkring forbrug af øl. Ikke at han drak så han var fuld, og ikke kunne tage vare på sine børn, men han havde et mere eller mindre fast forbrug... De oplysninger bruger hans kommune nu, som om at hans far var dybt alkoholiseret og at min søn har haft en traumatiser barndom... Hans far døde desværre ret kort efter at min søn kom på kostskole... Også her mener de at han ikke har fået bearbejdet det, trods det at vi har beviser på at han fik psykologhjælp, efter hans død. Og fordi min søn naturlig nægter at hans barndom har været traumatisk, mener de at han fortrænger det.... Og kommunen bliver VED med at sætte ? Ved hans evner som far, når han nægter dette.... Hans far døde meget pludselig og det var en meget hård omgang for børnene, og netop derfor har min søn ikke lyst til at skulle det hele igennem igen..... De fik så lavet en forældreevnetest, eller rettere det står i papirerne, men det er en psykologtest... Og kommunen meldte klart ud, at det var den alene der afgjorde hvad der skulle ske videre frem... Den fik de lavet 1,5 mdr før den lille kom til verden.. Psykologen kom hjem til dem og testen tog 2 timer på min søn og 3 timer på min svigerdatter... Først 20 dage inden fødslen lå resultatet af testen og de blev indkaldt til et møde, med en ny familiebehandler... På det møde fik de 2 muligheder. At sige ja til at komme på et familiehjem lige efter fødslen, eller en tvangsanbringelse lige efter fødslen... Vi var alle i chok, for hvad havde gjort dette udslag ? De sagde naturligvis ja til opholdet, som skulle løbe over min. 4 mdr. Da vi fik læst psykologtesten igennem, troede vi at det var løgn... De havde begge bestået selve testen og nogen af dem endda overmiddel.. Men psykologen havde så oveni brugt de oplysninger, som han havde fået tilsendt af kommunen.. Og lavede så en konklusion ud fra dette... Oveni havde han skrevet at min søn siden skilsmissen var blevet overladt til sig selv og at vi forældre ikke havde været der for ham.... Og at der var flere indberetninger og bekymrings udtalelser på ham i en årrække.. Der er på intet tidspunkt lavet nogen som helst indberetninger på ham, og der ligger 3 udtalelser på ham fra skolen, som kommunen dengang bad om.. Så der er så mange fejl i den rapport... Hvilket vi også har gjort kommunen opmærksom på, men igen kan vi ikke komme igennem :( Det værste er som sagt at de kun hænger sig i de ting som høre fortiden til og ikke ser dem hvor de står i dag... De bor under ordnede forhold, har eget hus og min søn har taget 2 uddannelser og har fast job.. De bor nu i familiehuset, som de er gået ind i på en positiv måde, for nu kunne de vise kommunen at de tog fejl... Men desværre er personalet nu også begyndt med de urigtige oplysninger de har både fra kommunen og fra psykologtesten.. Deres lille pige, vokser og udvikler sig som hun skal, alligevel får de kritik på nogle ting som slet ikke har noget med forældreevnetest at gøre, og de SKAL rette sig efter personalet, ellers risikerer de at opholdet bliver stoppet og deres datter fjernet... Sundhedsplejesken havde sagt til dem at der skulle helst gå min. 2-3timer mellem hver måltid, alt efter hvor meget hun havde spist... Og fordi min svigerdatter 1 gang har sagt " vi trækker hende lige lidt" , så hedder det sig at hun overfører hendes tidligere spiseforstyrrelse til den lille... De SKAL give hende lige så meget mad, som hun vil have og når hun søger... Det har nu gjort at hun har taget for meget på... Og personalet burde vide at et barn som har ondt eller er utryg, gerne vil sutte og derfor søger... Der behøver ikke at være sult.. Så må de ikke sige " ejjjj. Din lille gris" når hun gylper, for et barn er ikke nogen gris... Og de må ikke sige " Nåå, er du sur lille ven" for et barn i hendes alder kan ikke være sur, hun gør opmærksom på et behov... Og sådan køre det hele vejen igennem... De ved snart hverken ud eller ind, og er efterhånden SÅ bange for ikke at kunne leve op til det de forlanger ... Det er lidt ligesom om at de bare skal finde noget negativt, nu hvor den lille trives og er i udvikling... Og de får gang på gang af vide at de skal lære at se indad og erkende deres barndom, ellers kan de ikke magte rollen som forældre... Men de taler jo begge åbent om deres barndom, men vi søv vil ikke accepterer at de har gjort hans afdøde far til dybt alkoholiseret, når det ikke var sådan... Og han har gentagende gange oplyst dem om at han er kommet videre i sit liv og at jeg altid har været der for ham.... Men det er som at dunke hovedet imod en mur... Det hele er så uvirkeligt og vi står alle totalt uforstående overfor alle de påstande.... Vi er nu gået videre med hele sagen, alle de steder vi har mulighed for det og får nu en socialrådgiver på fra FBU... Vi har desværre ikke råd til at betale en advokat, der ville ellers være en rigtig god sag for ham her... Nu har de været under Press fra kommunen i snart 1 år, og vi kan mærke på dem, at de snart ikke kan holde til mere... Men de kæmper for deres ret og vi gør alt for at støtte dem og hjælpe dem igennem... De er super gode forældre, ingen tvivl om det... Tænker virkelig meget på hvor mange andre der sidder i samme situation :( Det er helt ok, hvis sagen kørte på det rigtige grundlag... Linda skrev: 06/04/2012 00:03:17 Mit indslag blev ret langt.. Men det er utrolig svært at gøre kort, og der er en del flere fejl end der er nævnt her... Bla. Er de på intet tidspunkt blevet sat ind i hvad kommunen arbejder hen imod, selv om de har spurgt op til flere gange... Og min søn har nu forlangt at han vil have et møde med deres sagsbehandler, hvor jeg og hans stedfar også deltager, for igen at få belyst de urigtige tolkninger der er i sagen... Har gjorde hun min søn meget opmærksom på at vi IKKE er part i sagen og hvis vi skulle med, måtte vi KUN lytte men ikke blande os... Meningen var at vi skulle med, så vi kunne forklare hvordan tingene hang sammen for 11år siden... Vi blev så også vidne om at sagsbehandleren ikke havde læst de forskellige akter igennem.. Men KUN havde læst det den tidligere sagsbehandler havde skrevet i sin konklusion og så havde hun læst psykolograpporten og intet andet... Hvorfor gør hun ikke det, når min søn gentagende gange har fjært opmærksom på de fejl der er ? Hvis alle der fik brn skulle igennem hele denne tur, var der godt nok mange der ville få fjernet deres barn, det er der ingen tvivl om... Jeg har 5 velfungerende børn, som alle har uddannelser, og job... Og ingen af dem har nogensinde været kendt af systemet overhovedet og har altid været nogle dejlige børn/unge .... Og hele familien lever under ordnede forhold, men netværket er overhovedet ikke blevet undersøgt heller... Det hele virker så overfladerisk og meget mangelfuldt. .. line skrev: 09/04/2012 16:46:31 Hej Carsten Må sagsbehansleren optage børnesamtaler med 7 og 10 årige børn uden tilladelse fra forældremyndigheds-indehaveren? Normalt må man nemlig ikke optage folk på diktafon uden tilladelse. og mindreårige kan jo ikke svare for sig selv, eller hvad? line skrev: 09/04/2012 17:08:07 jeg læste lige at BUR ikke må afholde samtaler med børnene uden mit samtygge. gælder det også de (½-årlige) fordi der er sat aflastning ind. som jeg har afsluttet pga mistrivsel og GROV mobning. Louise skrev: 18/04/2012 12:04:10 Har i to år kæmpet for mine drenge hvor det er endt med at min kæreste er en slags forsørger for dem lige nu og de er ude ved en aflastnings familie 12 dage om måneden. Familie afdelingen har vurderet efter min erhvervsevne test om jeg er egnet forældre som jeg fik lavet på job centeret i sin tid. Må familie afdelingen bruge en erhvervsevne test til brug for at vurdere om man er egnet som forældre eller skal de bruge en forældreevne test, og hvis de ikke må det hvilken pargraf står det under.

Skriv kommentar:

Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.
Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.

Name:
URL/Email:
Comments:
ANTI-SPAM: Markér denne box/Please check this box.