Kom til Tech Talk Tuesday i Open Space Aarhus

 


Som sagt - Bryggervej 30, 1. november kl. 19.

[ agger, Thu 27 Oct, :07:04: /itogtech] - 0 kommentar(er) - link

Kom til workshop i Processing.org

 


Open Space Aarhus afholder en workshop i grafikprogrammet Processing.org, der er et programmerbart grafiksystem beregnet for ikke-programmører, der gerne vil lave noget effektiv grafik.

Processing er fri software (under GPL). Det virker lige godt under Windows, GNU/Linux og Mac. OSAAs workshop vil give en grundig introduktion, så du hurtigt kan komme godt i gang med grafikprogrammer, animationer, billedbehandling eller videobehandling - eller hvad du nu har brug for.

Som der står på OSAAs hjemmeside:

I november og december afholder Open Space Aarhus fire workshops, der vil give en grundig introduktion til Processing.org. Processing er et programmeringssprog, der gør det nemt at arbejde med grafik, billeder, lyd og interaktion.

Eksempler på Processing.org i brug :

• Metamorphosis from Glenn Marshall on Vimeo.
• Processing – Connexions Part 2 from Alexandre Le Guillou on Vimeo.
• http://www.openprocessing.org/

Det er forholdsvis nemt at lære at arbejde i Processing, selv hvis man ingen erfaring har, og derfor er sproget enormt populært hos designere, kunstnere og hobbyfolk verden over, hvor det bruges til at lave alt fra simple prototyper på interaktion eller funktionalitet, til store interaktive installationer med lyd og video.

I løbet af de fire workshops vil OSAA præsentere deltagerne for grundlæggende funktioner i forhold til at fremstille grafik, interaktion med mus/tastatur, billedmanipulation, samt basale kode teknikker

Forløbet er vendt mod begyndere og kodeerfaring er ikke et krav. Erfarne kodere der kunne tænke sig at høre mere om Processing er selvfølgelig også velkomne.

De programmer man laver i Processing kører som almindelige programmer både på Mac, Windows, Linux og kan endda køre i en webbrowser. Se mange spændende ekspempler http://www.openprocessing.org/

Praktiske oplysninger

Torsdage kl 19.00 – 21.00

Workshop 1 : 17 / 11
Workshop 2 : 24 / 11
Workshop 3 : 1 / 12
Workshop 4 : 8 / 12

Pris : 50 kr. pr. gang (50 kr. rabat pr. gang for  betalende medlemmer)

Indtjeningen går ubeskåret til OSAA.

Se flere informationer om selve workshoppen på vores wiki: Processing Workshops

Så vel mødt til alle interesserede! De 50 kroner pr. gang kan man, som det fremgår, undgå ved at blive betalende medlem af Open Space Aarhus, hvilket udover deltagelse i denne workshop giver dig egen nøgle og adgang til lokalet 24/7, foruden muligheden for at præge lokalernes og foreningens udvikling.

Illustration: 3D Fractal of Cubes - bygget i Processing.

[ agger, Sun 16 Oct, :19:32: /itogtech] - 0 kommentar(er) - link

Gode og dårlige passwords

 


Fra dagens XKCD. Morale: Brug lange passwords, nemme nok til at du kan huske dem uden nogen sinde at skrive dem ned, lange nok til, at ingen kan gætte dem uden videre.

Mere her.

[ agger, Thu 11 Aug, :08:44: /itogtech] - 1 kommentar(er) - link

Møde i Ubuntu Århus torsdag den 19. maj

 


Endnu engang inviterer vi til møde i Ubuntu Århus i OSAAs lokaler på Bryggervej 30 i Risskov.

Program:

Goddag og velkommen

• Løst og fast

• Arbejdsgrupper

  • Usability: Vi tester, kommenterer, optager video af arbejdsopgaver for at forbedre brugeroplevelsen i Ubuntus nye Unity-interface
  • Hjælp til selvhjælp: Vi hjælper hinanden med tekniske løsninger og forsøger at finde løsninger. Nybegyndere er meget velkomne!
  • Marketing: Hvordan får vi budskabet om Ubuntu og alt, hvad det kan, ud til så mange mennesker som muligt? Skal vi have trykt nogle af de nye flyers? Vi kunne begynde med at trykke nogle hundrede stykker og se, hvordan de virker.

Vel mødt på Bryggervej 30, Risskov på torsdag.

Mød op den 19. maj kl. 17.00 i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov og vær med til at støtte Ubuntu og fri software i Århus!

Billede: Ubuntu-flyer, designet af Helle Friis Petersen.

[ agger, Sun 15 May, :08:30: /itogtech] - 0 kommentar(er) - link

Møde i Ubuntu Århus torsdag den 5. maj - arbejdsgrupper og fejring af den nye Ubuntu

 

Endnu engang inviterer vi til møde i Ubuntu Århus i OSAAs lokaler på Bryggervej 30 i Risskov.

Program:

Goddag og velkommen

• Ubuntu 11.04 er udkommet - vi plugger en bærbar i projektoren og diskuterer fordele og ulemper i det nye design. Vi opsummerer vore tanker i et indlæg til det øvrige Ubuntu-community.

• Arbejdsgrupper

  • Usability: Vi tester, kommenterer, optager video af arbejdsopgaver for at forbedre brugeroplevelsen i Ubuntus nye Unity-interface
  • Hjælp til selvhjælp: Vi hjælper hinanden med tekniske løsninger og forsøger at finde løsninger. Nybegyndere er meget velkomne!
  • Marketing: Hvordan får vi budskabet om Ubuntu og alt, hvad det kan, ud til så mange mennesker som muligt?

Vel mødt på Bryggervej 30, Risskov på torsdag.

Mød op den 5. maj kl. 17.00 i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov og vær med til at støtte Ubuntu og fri software i Århus!

Billede: Ubuntu-flyer, designet af Helle Friis Petersen.

[ agger, Mon 02 May, :22:15: /itogtech] - 0 kommentar(er) - link

Ubuntu 11.04 er landet

 


Hvor tidligere Ubuntu-versioner mest har været, hvad vores gæsteblogger Morten Nielsen engang kaldte et stilfærdigt kvantespring med mange små forbedringer og få egentlige ændringer eller nyheder, repræsenter den nyudgivne 11.04 med kodenavnet "Natty Narwhal" noget af et paradigmeskifte.

De tilgængelige programmer er stort set det samme, men brugergrænsefladen er helt ny. Panelet i bunden er væk, og i stedet har man en liste af ikoner ude til venstre, hvor man hurtigt kan starte de mest almindelige programmer.

Klikker man på Ubuntu-ikonet i øverste venstre hjørne, ser man en liste af tilgængelige programmer. Den lægger sig som en tynd hinde over den øvrige skærm, som man let får til at gå væk ved at trykke på "Escape"-knappen.



Hvis du ikke gider klikke dig frem til programmet, kan du altid søge efter det i stedet ved at begynde at skrive dets navn i søgefeltet. Søgningen vil oftest være den hurtigste måde at få et program frem på, og dette er noget, der går igen i hele den nye brugergrænseflade: Du behøver ikke altid vide, hvor hverken filer eller programmer er, for du kan altid hurtigt og effektivt søge efter dem.

Denne nye brugergrænseflade hedder Unity, og den virker bedst, hvis dit grafikkort understøtter 3D-acceleration. Så virker effekter som gennemsigtighed og animation af ikoner bedre. Dette er vigtigt, fordi effekterne bruges til at give vigtige signaler om ikonernes og programmernes tilstand til brugeren. På netbooks og ældre computere kan man aktivere en "2D"-udgave af Unity, men den gamle brugrgrænseflade, der var baseret på GNOME, kan også aktiveres under navnet "Ubuntu Classic".



En vigtig finesse er, at listen af ikoner ude til venstre forsvinder, når et program fylder hele skærmens bredde. Lige så bemærkelsesværdigt er det, at det aktive programs status og hovedmenu ikke længere sidder på programmets eget vindue, men er flyttet op i bjælken øverst på skærmen. Tilsammen bevirker disse ændringer, at der bliver meget mere skærmplads til selve programmerne - brugerfladen fylder ganske enkelt mindre.

Hvis du er vant til det "gamle" Ubuntu, vil du måske opleve Unity som irriterende. Designet er helt klart mere "Mac-agtigt", end vi før har set, og det kan jo være irriterende i sig selv. Unity er dog ikke blot en efterligning af Mac, det er en del af det såkaldte Ayatana-projekt, som er Ubuntus helt eget forsknings- og udviklingsprojekt inden for brugervenlighed.

Målet for udviklingen af Ubuntus brugerflade er derfor ikke at blive "lige så brugervenlig som Mac", målet er at nå sine helt egne resultater og gøre Ubuntu og andre udgaver af GNU/Linux til dem, der sætter standarden inden for brugervenlighed og brugerinteraktion. Det er store ord i april, men med Unity i Ubuntu 11.04 er der taget et stort skridt i den rigtige retning.

NB: Du kan downloade Ubuntu 11.04 og læse meget mere om Ubuntu her.

[ agger, Sat 30 Apr, :21:17: /itogtech] - 0 kommentar(er) - link

Møde i Ubuntu Århus torsdag den 24. februar

 

Torsdag d. 24. februar byder vi atter velkommen til et af de faste Ubuntu-møder i Open Space Aarhus.

På Ubuntu Århus' hjemmeside læser vi:

Program:

Goddag og velkommen

Arbejdsgrupper

• Usability: Vi tester, kommenterer, optager video af arbejdsopgaver for at forbedre brugeroplevelsen i Ubuntus nye Unity-interface
• Hjælp til selvhjælp: Vi hjælper hinanden med tekniske løsninger og forsøger at finde løsninger. Nybegyndere er meget velkomne!
• Marketing: Hvordan får vi budskabet om Ubuntu og alt, hvad det kan, ud til så mange mennesker som muligt?

Vel mødt på Bryggervej 30, Risskov på torsdag.

Mød op den 24. februar kl. 17.00 i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov og vær med til at støtte Ubuntu-aktiviteterne i Århus!

[ agger, Tue 22 Feb, :19:11: /itogtech] - 0 kommentar(er) - link

Møde i Ubuntu Århus torsdag den 10. februar - foredrag om brugervenlighed og arbejdet med Ayatana

 


Som vi læser på Ubuntu Århus' hjemmeside:

Efter en længere juleferie på grund af travlhed og sygdom hos arrangørerne inviterer vi atter til møde i Ubuntu Århus torsdag den 10. februar kl. 17.00, som sædvanlig i OSAAs lokaler på Bryggervej 30 i Risskov.

Program:

• Goddag og velkommen
• Usability-test og Ubuntu – en introduktion til usability-test og arbejdet  med brugervenlighed i Ubuntu i Ayatana-projektet (ved Martin Pihl).
• Diskussion, bl.a. om formen på møderne: Er det en ideel struktur? Skulle vi evt. nøjes med foredrag/oplæg hver anden gang eller sjældnere og koncentrere os mere om selve arbejdet?
• Arbejdsgrupper, herunder:
  • Opstart af usability-test som bidrag til Ayatana
  • Hjælp til selvhjælp, folk hjælper hinanden med problemer og tips til systemet
  • Arrangementer, marketing, herunder ikke mindst arbejdet med at arrangere møderne. Bidrag er meget velkomne.

Mød op den 10. februar kl. 17.00 i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov og vær med til at støtte Ubuntu-aktiviteterne i Århus!

[ agger, Mon 07 Feb, :19:55: /itogtech] - 0 kommentar(er) - link

Opsætning af små netværk med Ubuntu Server Edition

 
Overskrifter: Server som gateway til Internettet, DHCP og DNS, opsætning af Internet på den enkelte computer, fælles filsystem med NFS, fælles login og brugerstyring med simpel synkronisering af passwd-filer.

Introduktion

Dette dokument indeholder en kortfattet gennemgang af de programmer og kommandoer, der skal til for at få et simpelt, privat netværk baseret på Ubuntu server og NAT-forwarding til Internettet til at fungere. For en nøjere og mere teknisk gennemgang henviser jeg til Ubuntus serverdokumentation generelt og specielt de links, der anføres sidst i dokumentet.

Vi vil i første omgang gå ud fra en arkitektur, der svarer til en lidt forenklet udgave af dette billede:

• 

Vi vil altså primært beskæftige os med et netværk bestående af WAN, Internet-gateway, switch og fast opkoblede arbejdsstationer. Bemærk, at selv om artiklen først og fremmest handler om Ubuntu Server, vil det alt sammen virke i alle udgaver af Ubuntu. Artiklen er baseret på et kursus, jeg afholdt i april 2010, mens jeg arbejdede for Ubuntu-leverandøren O-Biz.

Terminologi

Vi vil i det følgende gå ud fra, at du er ved at sætte et netværk op med én server, der både skal fungere som filserver og Internetgateway, og som er udstyret med Ubuntu Server 9.10.

• Denne computer vil overalt blive omtalt som "serveren".
• Andre computere på netværket vil blive omtalt som "klienter" eller "arbejdsstationer".

• Serveren skal være udstyret med mindst to Ethernet-kort, som vi vil kalde eth0 og eth1.

• Vi antager, at du vil bruge eth0 til WAN og eth1 til det interne netværk.

• Vi antager, at øvrige PC'er i netværket kører Ubuntu Desktop. Dette er ikke et krav, men du skal være opmærksom på, at der er kompatible versioner af NFS og NIS, hvis du skal have de ting til at virke.

• Vi antager, at du ønsker at sætte det interne netværk op som et privat netværk med adresser fra 10.0.0.0/8-blokken. Du kan også bruge en af de andre private blokke, hvis du hellere vil det.

• Vi antager, at du ikke er logget ind som root, men bruger sudo til at få root-privilegier.

• Kommandoer og filnavne (for eksempel ls eller /etc/passwd) er angivet med kodeskrift.

Deling af Internet med serveren som gateway

Deling af Internet i Ubuntu Desktop

Den nemmeste og hurtigste måde at dele en Internetforbindelse er fra Ubuntu 9.10 på desktoppen. Det falder lidt uden for, hvad vi ellers gør her på kurset, men kan være meget nyttigt.

Antag, at du har en maskine med både trådløst og kablet netkort, hvor du er forbundet til Internettet via trådløst netværk og ønsker at dele din forbindelse med resten af selskabet ved at forbinde det kablede netkort til en switch. I Ubuntu 9.10 eller højere skal du bare

• Højreklikke på netværksikonet i øverste, højre hjørne og vælge "Redigér forbindelser".

• På fanebladet "Kablet" vælger du forbindelsen "Auto eth0" (hvis dit netkort hedder "eth0") og klikker på "Redigér".

• Der kommer nu en ny dialog med overskriften "Redigér auto eth0". På fanebladet "IPv4-indstillinger" vælger du metoden "Delt med andre computere".
• Genstart computeren, og andre computere kan nu gå på nettet via denne computers netkort.

Deling af Internet med Ubuntu server

Vi antager, at serveren er forbundet til internettet med netværkskortet eth0, og at vi ønsker at dele denne forbindelse med de øvrige computere på netværket via eth1.

Netkort og IP-adresse

Vi begynder med at sætte kortet op med den rigtige IP-adresse:

sudo ifconfig eth1 10.0.0.1 

NAT, gateway og "firewall"

IPTables skal sættes op til at lave NAT-oversættelse mellem adresser på det indre og det ydre netværk.

Det gøres med disse kommandoer:

sudo iptables -A FORWARD -i eth0 -o eth1 -s 10.0.0.0/24 -m conntrack --ctstate NEW -j ACCEPT
sudo iptables -A FORWARD -m conntrack --ctstate ESTABLISHED,RELATED -j ACCEPT
sudo iptables -A POSTROUTING -t nat -j MASQUERADE 

De tre kommandoer tillader trafik mellem de to netkort og etablerer NAT-oversættelse/masquerading.

Slå nu IP-forwarding til:

sudo sh -c "echo 1 > /proc/sys/net/ipv4/ip_forward"

Indsæt disse to linjer i /etc/sysctl.conf, hvis de ikke allerede er der i forvejen:

net.ipv4.conf.default.forwarding=1
net.ipv4.conf.all.forwarding=1

Genstart netværket for at få ændringerne til at slå igennem:

sudo /etc/init.d/networking restart

OBS:

Opsætning af klienter med statisk IP-adresse

Dette skulle sådan set være nok til at sætte netværket op og få det til at fungere. Hvis du på den baggrund ønsker at tilføje klienter og sende dem på internettet, skal deres forbindelse til nettet konfigureres manuelt.

Du kan teste, at en klient kan forbinde sig til serveren ved at sætte IP-adressen på kommandolinjen:

sudo ifconfig eth0 10.0.0.25
sudo route add default gw 10.0.0.1

Hvis du ønsker at konfigurere klienten permanent med en fast IP-adresse, skal du tilføje disse linjer til filen /etc/network/interfaces og genstarte computeren:

auto eth0
iface eth0 inet static
address 10.0.0.25
netmask 255.255.255.0
network 10.0.0.0
broadcast 10.0.0.255
gateway 10.0.0.1

Adressen "10.0.0.25" skal selvfølgelig kun forstås som et eksempel. Klienterne får også brug for at kende deres DNS-servere, og dette kan du gøre ved at

• tage backup af filen /etc/resolv.conf

sudo cp /etc/resolv.conf /etc/resolv.conf.backup

• redigere filen /etc/dhcp3/dhclient.conf og erstatte den linje, der begynder med "prepend domain-name-servers" med denne

prepend domain-name-servers 208.67.222.222,208.67.220.220;

De to IP-adresser, der angives her, er OpenDNS' DNS-servere. Hvis du ønsker at bruge den lokale udbyders DNS-servere, skal du skrive deres IP-adresser i stedet.

• genstarte netværket ved hjælp af kommandoen

sudo /etc/init.d/networking restart

... eller eventuelt genstarte computeren.

Der bør nu være hul igennem til Internettet.

Dnsmasq - DHCP og DNS i ét

Opsætningen af klienter i dit netværk er som antydet meget nemmere, hvis du undgår at sætte en statisk IP-adresse op på hver maskine, men i stedet lader serveren tildele dem en IP-adresse automatisk ved hjælp af DHCP. Hvis du har brug for, at maskinerne på dit netværk har faste IP-adresser - for eksempel, fordi du ønsker at sætte dem op med faste hostnavne - kan du reservere en fast adresse til hver enkelt maskine på DHCP-serveren, som beskrevet herunder. På den måde kan netværkets egne computere have faste adresser, mens gæster stadig kan koble sig på ved hjælp af DHCP.

Dnsmasq er en simpel kombineret DHCP- og DNS-server, som er meget velegnet til håndtering af IP-adresser og hostnavne på et mindre netværk, det vil sige med op til ca. tusind tilknyttede maskiner.

Den kan installeres med kommandoen

sudo apt-get install dnsmasq

Du er nu klar til at sætte den op, så den automatisk tildeler en IP-adresse til nye klienter på netværket. Dnsmasq gik automatisk i gang, da den blev installeret, så først er du nødt til at stoppe den:

sudo  /etc/init.d/dnsmasq stop

Redigér filen /etc/dnsmasq.conf og erstat den linje, der begynder med

#interface=

med dette:

interface=eth1

Bemærk den manglende # i begyndelsen af den ændrede linje. Dette betyder, at linjen nu er aktiv og ikke længere blot en kommentar.

Erstat også den linje, der begynder med #dhcp-range= med:

dhcp-range=10.0.0.2,10.0.0.250,72h

Dette angiver, hvilke IP-adresser der kan allokeres ved hjælp af DHCP og hvor længe, klienterne kan beholde dem, inden de skal fornys. Vælg selv andre værdier efter behov.

Start nu DHCP-serveren igen, og serveren er klar til at tildele IP-adresser til nye klienter på netværket:

sudo /etc/init.d/dnsmasq start

DNS

En opsætning af netværket med lokale hostnavne kræver enten, at man vedligeholder alle hostnavne i filen /etc/hosts på samtlige maskiner, eller at man bruger en lokal DNS-server. I det følgende vil vi forklare, hvordan man sætter dnsmasq op til at fungere som DNS-server og styre tildeling af faste IP-adresser til den enkelte maskine.

Først antager vi, at du gerne vil have faste IP-adresser til klient-maskinerne, men gerne vil undgå besværet med at konfigurere dem på hver enkelt maskine.

På serveren kan du reservere en IP-adresse til en bestemt maskine ved at tilføje en linje som denne i filen /etc/dnsmasq.conf:

dchp-host=00:04:5A:84:EA:8D,10.0.0.25

Denne linje angiver, at maskinen, hvis netkort har MAC-adressen 00:04:5A:84:EA:8D altid skal tildeles IP-adressen 10.0.0.25.

Man kan også angive et lokalt DNS-domæne - det kan være et domæne, den pågældende organisation ejer, men det kan også bare være en vilkårlig tekststreng, for eksempel "example.com". Hvis man har et rigtigt domæne, kan dette være en fleksibel metode til at integrere det interne netværk til Internettet.

Dette kan opnås ved i /etc/dnsmasq.conf at erstatte den linje, der begynder med #domain= med

domain=eksempel.dk

Du kan sætte lokale hostnavne op ved at tilføje dem til filen /etc/hosts på serveren. Hvis du har en maskine med fast IP-adresse 10.0.0.25, kan du gøre den kendt for alle andre maskiner på netværket under navnet "intranet-server" ved at tilføje denne linje i /etc/hosts:

10.0.0.25 intranet-server

NFS

NFS er den mest udbredte metode til at dele filer over et Linux- og UNIX-netværk. Vi vil derfor her gennemgå, hvordan man installerer NFS på en server og en klient, og hvordan man sætter forskellige dele af filsystemet op til altid at være monteret over NFS.

Det er muligt at sætte en vilkårlig computer på systemet op til at være NFS-server, men vi vil i det følgende antage, at du har tænkt dig at gøre det på den server, der også er sat op som gateway.

Opsætning af NFS-server

Det første, du skal gøre, for at installere NFS på serveren, er at installere selve NFS-serveren:

sudo apt-get install nfs-kernel-server

For at fortælle resten af netværket, hvilke mapper, du ønsker at gøre tilgængelige NFS, skal du tilføje dem i filen /etc/exports - det kunne for eksempel se sådan her ud:

/export/programs  *(ro,sync,no_root_squash)
/export/datadir   *.eksempel.dk(rw,sync)

Dette kræver selvfølgelig, at mapperne /export/programs og /export/datadir faktisk eksisterer. Et par bemærkninger om de parametre, vi bruger:

• ro/rw betyder read-only eller read-write, alt efter om klienterne skal have lov til at skrive eller ej.

• sync/async afgør, om skrivning til et NFS-filsystem skal betragtes som afsluttet, så snart serveren har modtaget det, eller først, når det faktisk er skrevet til disken. async giver selvsagt den bedste ydelse, men er også farlig, fordi klienten tror at have gemt noget til disk, som ikke faktisk er blevet det. async kan i værste fald føre til ødelagte filer, så det er måske et dårligt valg. Se artiklen Optimizing NFS performance for en nærmere diskussion - her vil vi anbefale for en sikkerheds skyld altid at bruge sync.

• no_root_squash angiver, om brugeren 'root' på klienterne skal have superbruger-adgang til data i NFS-mappen. Standard er, at det har den ikke, hvilket er praktisk, hvis "almindelige" brugere er root på deres egne maskiner og NFS-mapperne kan indeholde andre brugeres private data. Ønsker man at give denne adgang alligevel, kan man tilføje parametren no_root_squash.

I eksemplet giver vi læseadgang til /export/programs til alle andre maskiner, mens vi giver læse-skriveadgang til /export/datadir til alle maskiner på domænet eksempel.dk. Bemærk, at dette kun giver læse- og skriveadgang til filsystemet - de enkelte filer og mapper i de eksporterede områder er stadig omfattet af de almindelige permissions, der begrænser brugernes adgang til dem.

Når du er færdig med at sætte de drev op, som du ønsker at eksportere, skal NFS-serveren startes:

sudo /etc/init.d/nfs-kernel-server start

Opsætning af NFS-mapper på klienterne

Lad os antage, at du har en NFS-server kørende på en maskine ved navn ubuntu-server med IP-adressen 10.0.0.1.

På en klient kan du nu montere eller mounte et NFS-drev. Først må du dog installere de nødvendige fildrivere:

sudo apt-get install nfs-common

Du kan nu montere et NFS-drev manuelt ved at skrive følgende i en kommandoprompt:

sudo mount 10.0.0.1:/export/datadir /home/user/datafiles

eller, alternativt

sudo mount ubuntu-server:/export/datadir /home/user/datafiles

Man vil som regel ønske at montere et NFS-drev mere permanent, og det gør man ved at indføje en linje i filen /etc/fstab. Det kan for eksempel se sådan her ud:

ubuntu-server:/export/datadir /home/user/datafiles nfs rsize=8192  0  0 
ubuntu-server:/export/datadir /bin/programs        nfs defaults    0  0

Her angives serveren og det lokale monteringssted (mount point) ligesom i mount-kommandoen. De øvrige parametre fortæller, at mappen skal monteres som et NFS-filsystem, ligesom man specificerer, hvilke parametre, der gælder for monteringen. rsize er den mindste blok, der skrives til filsystemet. Standardværdien af denne parameter afhænger af NFS-versionen og af serveren, men 4K eller 8K er som regel fint.

Eksempel: Fælles /home på alle maskiner med NFS

En af de almindeligste anvendelser af NFS er opsætning af en central disk med en fast hjemmemappe for hver enkelt bruger. Vi antager, at hver enkelt bruger har sin hjemmemappe på en disk, der er koblet op på serveren, men den kunne også være på en vilkårlig anden maskine på netværket, der er sat op som NFS-server.

Fælles /home - server

På serveren sørger man i alle tilfælde for at eksportere alle brugeres hjemmemapper, som befinder sig under /home. Det gør man ved at tilføje denne linje i /etc/exports:

/home  *(rw,sync)

Vi ønsker ikke, at root-brugeren på den enkelte klient skal kunne snage i andres filer, så vi sætter ikke parametren no_root_squash. Ellers har vi bare angivet, at klienter skal kunne læse og skrive, og at skrivning til disken skal være synkron.

Efter at have rettet i /etc/exports/ skal vi gøre ændringen synlig for klienter - det gør vi ved at genstarte NFS-serveren som forklaret ovenfor. Alternativt kan vi bruge kommandoen exportfs, der opdaterer de eksporterede mapper uden at genstarte serveren:

sudo exportfs -a 

Fælles /home - klienter

Eksisterende brugere på klient-maskinerne har allerede en hjemmemappe, og den kan vi eventuelt være interesseret i et gemme til en dag, hvor computeren måske ikke længere skal leve på netværket. Begynd derfor med at tage backup af den:

sudo mv /home /home.backup

Lav nu en tom mappe ved navn /home, som kan bruges som monteringspunkt:

sudo mkdir /home

Check, at alt er, som det skal være - at serverens /home-mappe kan monteres, og at vi kan læse fra den:

sudo mount ubuntu-server:/home /home

ls /home

Hvis det virker, kan man nu indføje en linje i /etc/fstab, sådan at det fælles /home altid bliver monteret ved opstart af computeren:

ubuntu-server:/home /home nfs defaults 0 0 

Alle brugere på denne maskine har nu deres hjemmemappe på serveren og ikke lokalt.

Simpel synkronisering af brugere og grupper

Som ovenfor nævnt kræver en opsætning med én hjemmemappe for hver bruger, der er fælles for alle maskiner, at brugerne holdes synkroniseret mellem alle maskiner på netværket. Gør man det, er opsætningen til gengæld ideel for et computerrum i en skole eller en lignende institution, hvor alle brugere vil blive præsenteret for deres egen foretrukne opsætning og deres egne filer, uanset hvilken af de synkroniserede maskiner, de logger ind på.

Den nemmeste måde at holde brugerne og deres login-oplysninger fælles er med jævne mellemrum at kopiere serverens version af fileren /etc/passwd, (/etc/shadow, /etc/group og /etc/gshadow ud på samtlige klienter.

Dette gøres på hver enkelt klient ved hjælp af kommandoen rsync. Man kan for eksempel tage nedenstående lille script og gemme det under navnet "syncusers.sh":

 #!/bin/bash

rsync -av ubuntu-server:/etc/passwd /etc/passwd
rsync -av ubuntu-server:/etc/shadow /etc/shadow
rsync -av ubuntu-server:/etc/group /etc/group
rsync -av ubuntu-server:/etc/gshadow /etc/gshadow

Dette script kan f.eks. sættes op i klienternes crontab til at køre en gang i timen eller en gang om dagen, og brugere og grupper vil så udelukkende skulle administreres på serveren.

Som antydet ovenfor kræver vedligeholdelse af en fælles fstab og fælles synkroniseringsscripts en del vedligeholdelse på den enkelte klient. En måde at komme uden om dette på kunne være at vedligeholde opsætningen på en "master-arbejdsstation" og så få alle de andre arbejdsstationer til at synkronisere de ønskede dele af opsætningen med passende mellemrum. Man kan undgå en del netværkstrafik og gøre den tekniske opsætning på alle klienter til kloner af hinanden ved at installere en NFS-server på "master-arbejdstationen" og lade alle andre arbejdsstationer NFS-montere dennes /etc-mappe ligesom de monterer serverens /home.

Links

• Internet Connection Sharing with Ubuntu

• IPTables, det basale

• Dnsmasq - a DNS forwarder for NAT firewalls

• Ubuntu Server Guide - NFS

• SSH login without password

  [ agger, Thu 06 Jan, :15:22: /itogtech] - 0 kommentar(er) - link

Møde i Ubuntu Århus torsdag den 2. december - foredrag om brugervenlighed og arbejdet med Ayatana

 


Forleden havde vi et vellykket live-arrangement i Århus for at markere udgivelsen af Ubuntu 10.10, og på torsdag den 2. december byder vi igen velkommen til hygge- og arbejdsaften i Open Space Aarhus' lokaler på Bryggervej 30 i Risskov.

På Ubuntu Århus' egen hjemmeside læser vi bl.a.:

Næste gang vi mødes i Ubuntu Århus er torsdag den 2. december kl. 17-19, hvor vi sikkert får besøg af en masse af de personer, vi mødte i storcentret. Vi får derfor brug for folk, som vil hjælpe med installation, tekniske problemer og spørgsmål i al almindelighed. Alle kan hjælpe

Desuden kigger vi nærmere på test af Unity. Vi har fået mails fra Ubuntus design hold (Ayatana), om hvordan vi bedst hjælper dem med at teste, og det vil vi snakke mere om.

Mere præcist vil vi prøve at starte en gruppe, der skal arbejde med brugervenlighed eller usability i Ubuntu, og i den forbindelse vil vi se på, hvordan vi kan bidrage til Ayatana-projektet.

Ayatana handler kort fortalt om at revolutionere brugeroplevelsen, så Ubuntu og andre GNU/Linux-systemer kan blive mindst lige så brugervenlige som Apple og Mac og med tiden overtage rollen som dem, der sætter standarden for, hvordan brugervenlige systemer skal designes.

Det er et ambitiøst mål, men det kunne også være godt, hvis én af vores grupper her i Århus kunne bidrage til at gøre det til virkelighed.

I den forbindelse vil Martin Pihl holde et uformelt foredrag netop om Ayatana og arbejdet med brugervenlighed i Ubuntu.

Kom også gerne, hvis du har lyst til at arbejde i én af vore øvrige grupper, om marketing og om hjælp til selvhjælp for nybegyndere. Møderne i Ubuntu Århus er som altid åbne for alle interesserede, og indholdet afgøres af JER, som møder op. Pointen med UCD Århus er netop, at vi mødes og laver det vi synes er sjovt.

Så mød op den 2. november kl. 17.00 i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov og vær med til at støtte Ubuntu-aktiviteterne i Århus! Medbring din bærbare - der er trådløst netværk til rådighed.

[ agger, Sun 28 Nov, :22:47: /itogtech] - 0 kommentar(er) - link